Blandt de internationale faktorer, der påvirker Kinas tekstileksport, har Vietnam, selvom det ikke har udøvet et betydeligt direkte pres gennem strenge toldsatser, hyppige undersøgelser af handelsmæssige afgørelser eller andre direkte handelspolitikker, gjort landet til en central konkurrent for Kina på det globale tekstilmarked – især det amerikanske marked. Den indirekte indvirkning af landets industrielle udviklingsdynamik på Kinas tekstileksport forværres løbende.
Fra et industrielt udviklingsperspektiv er fremkomsten af Vietnams tekstil- og beklædningsindustri ikke tilfældig, men et "klyngebaseret gennembrud", der understøttes af flere fordele. På den ene side kan Vietnam prale af en lønomkostningersfordel: den gennemsnitlige produktionsløn er kun 1/3 til 1/2 af Kinas, og udbuddet af arbejdskraft er tilstrækkeligt, hvilket tiltrækker et stort antal internationale tekstilmærker og kontraktproducenter til at udnytte produktionskapaciteten. For eksempel har globalt kendte beklædningsmærker som Uniqlo og ZARA overført over 30 % af deres OEM-ordrer på beklædning til vietnamesiske fabrikker, hvilket har drevet Vietnams beklædningsproduktionskapacitet til at stige med 12 % år-til-år i 2024 og nået en årlig produktion på 12 milliarder stykker. På den anden side har Vietnam opbygget markedsadgangsfordele ved aktivt at underskrive frihandelsaftaler (FTA'er): Frihandelsaftalen mellem Vietnam og EU (EVFTA) har været gældende i årevis og giver vietnamesiske tekstil- og beklædningsprodukter mulighed for toldfri behandling ved eksport til EU; den bilaterale handelsaftale med USA giver også mere præferentielle toldbetingelser for dets produkter, der skal ind på det amerikanske marked. I modsætning hertil står nogle af Kinas tekstilprodukter stadig over for visse toldsatser eller tekniske barrierer, når de eksporteres til EU og USA. Derudover har den vietnamesiske regering fremskyndet forbedringen af den fulde industrikæde (dækkende spinding, vævning, farvning og beklædningsproduktion) ved at etablere tekstilindustriparker og tilbyde skatteincitamenter (f.eks. kan nystartede tekstilvirksomheder nyde godt af en 4-årig selskabsskattefritagelse og en reduktion på 50 % i de efterfølgende 9 år). I 2024 var den lokale støttesats for Vietnams tekstilindustrikæde steget fra 45 % i 2019 til 68 %, hvilket reducerede afhængigheden af importerede stoffer og tilbehør betydeligt, forkortede produktionscyklusserne og forbedrede ordreresponshastigheden.
Denne industrielle fordel er blevet direkte omsat til en hurtig stigning i den internationale markedsandel. Især på baggrund af den vedvarende usikkerhed i tekstilhandelen mellem Kina og USA er Vietnams markedssubstitutionseffekt på Kina blevet stadig mere fremtrædende. Data om amerikansk import af beklædning fra januar til maj 2025 viser, at Kinas andel af amerikansk import af beklædning faldt til 17,2 %, mens Vietnam overgik Kina for første gang med en andel på 17,5 %. Bag disse data ligger en op- og nedtur i konkurrencen mellem de to lande i segmenterede kategorier. Specifikt har Vietnam vist bemærkelsesværdig konkurrenceevne inden for arbejdsintensive områder som bomuldstøj og strikketøj: på det amerikanske marked er enhedsprisen på bomulds-T-shirts, der eksporteres af Vietnam, 8 %-12 % lavere end prisen på lignende kinesiske produkter, og den gennemsnitlige leveringscyklus er forkortet med 5-7 dage. Dette har fået amerikanske detailhandlere som Walmart og Target til at flytte flere ordrer på basisbeklædning til Vietnam. Inden for funktionelt beklædning accelererer Vietnam også sin indhentede position. Ved at introducere avancerede produktionslinjer fra Kina og Sydkorea oversteg eksportvolumenen af sportstøj 8 milliarder amerikanske dollars i 2024, en stigning på 18 % i forhold til året før, hvilket yderligere omdirigerede ordrer på sportstøj i mellem- til lavprissegmentet, der oprindeligt tilhørte Kina.
For kinesiske tekstileksportvirksomheder afspejles det konkurrenceprægede pres fra Vietnam ikke kun i en presset markedsandel, men tvinger også kinesiske virksomheder til at accelerere deres transformation. På den ene side står nogle kinesiske tekstilvirksomheder, der er afhængige af det amerikanske mellem- til lavprismarked, over for dilemmaet med ordretab og indsnævring af profitmarginen. Især små og mellemstore virksomheder mangler brandfordele og forhandlingsstyrke, hvilket sætter dem i en passiv position i priskonkurrencen med vietnamesiske virksomheder. De er nødt til at opretholde driften ved at reducere profitmarginerne eller justere deres kundestruktur. På den anden side har denne konkurrence også drevet opgraderingen af Kinas tekstilindustri mod en avanceret og differentieret udvikling: et stigende antal kinesiske virksomheder er begyndt at øge deres F&U-investeringer i grønne stoffer (såsom genbrugspolyester og økologisk bomuld) og funktionelle materialer (såsom antibakterielle stoffer og intelligente temperaturregulerende stoffer). I 2024 steg eksportmængden af Kinas genbrugstekstilprodukter med 23 % i forhold til året før, hvilket oversteg den samlede vækstrate for tekstileksporten. Samtidig styrker kinesiske virksomheder også deres brand awareness og forbedrer genkendelsen af deres egne brands på de europæiske og amerikanske mellem- til high-end-markeder ved at deltage i internationale messer og samarbejde med udenlandske designere for at slippe af med "OEM-afhængighed" og reducere afhængigheden af et indre marked og lavpriskonkurrence.
På lang sigt er fremkomsten af Vietnams tekstilindustri blevet en vigtig variabel i omformningen af det globale tekstilmarkedsmønster. Konkurrencen med Kina er ikke et "nulsumsspil", men en drivkraft for begge sider til at opnå differentieret udvikling i forskellige led af industrikæden. Hvis kinesiske tekstilvirksomheder kan gribe muligheden for industriel opgradering og bygge nye konkurrencebarrierer inden for områder som teknologisk forskning og udvikling, brandopbygning og grøn produktion, forventes de stadig at konsolidere deres fordele på high-end tekstilmarkedet. På kort sigt vil Vietnams konkurrencepres på mellem- til lavprismarkedet dog fortsætte. Kinas udenrigshandel med tekstiler skal yderligere optimere markedsstrukturen, udvide vækstmarkederne langs "Belt and Road" og forbedre synergieffektiviteten i industrikæden for at klare nye udfordringer i den globale markedskonkurrence.
Opslagstidspunkt: 15. august 2025