For nylig har den amerikanske regering fortsat med at eskalere sin "gensidige toldpolitik" og formelt inkluderet Bangladesh og Sri Lanka på sanktionslisten og indført høje toldsatser på henholdsvis 37 % og 44 %. Dette skridt har ikke kun givet de to landes økonomiske systemer, som er stærkt afhængige af tekstileksport, et "målrettet slag", men har også udløst en kædereaktion i den globale tekstilforsyningskæde. Den amerikanske indenlandske tekstil- og beklædningsindustri har også været fanget i det dobbelte pres fra stigende omkostninger og uro i forsyningskæden.
I. Bangladesh: Tekstileksport mister 3,3 milliarder dollars, millioner af job på spil
Som verdens næststørste eksportør af beklædning er tekstil- og beklædningsindustrien Bangladeshs "økonomiske livline". Denne industri bidrager med 11 % af landets samlede BNP, 84 % af den samlede eksportvolumen, og driver direkte beskæftigelsen af mere end 4 millioner mennesker (hvoraf 80 % er kvindelige arbejdere). Den støtter også indirekte levebrødet for over 15 millioner mennesker i de opstrøms og nedstrøms industrielle kæder. USA er Bangladeshs næststørste eksportmarked efter Den Europæiske Union. I 2023 nåede Bangladeshs tekstil- og beklædningseksport til USA 6,4 milliarder dollars, hvilket tegnede sig for mere end 95 % af den samlede eksport til USA. Den dækker mellemstore til lave priser på hurtigomsættelige forbrugsvarer såsom T-shirts, jeans og skjorter og fungerer som en central forsyningskæde for amerikanske detailhandlere som Walmart og Target.
Den amerikanske indførelse af en told på 37 % på bangladeshiske produkter denne gang betyder, at en bomulds-T-shirt fra Bangladesh, der oprindeligt kostede 10 dollars og havde en eksportpris på 15 dollars, skal betale yderligere 5,55 dollars i told efter indtræden på det amerikanske marked, hvilket direkte bringer den samlede pris op på 20,55 dollars. For Bangladeshs tekstilindustri, der er afhængig af "lave omkostninger og tynde profitmarginer" som sin centrale konkurrencefordel, har denne toldsats langt oversteget branchens gennemsnitlige profitmargin på 5 %-8 %. Ifølge estimater fra Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association (BGMEA) vil landets tekstileksport til USA, efter at toldsatserne træder i kraft, falde fra 6,4 milliarder dollars årligt til cirka 3,1 milliarder dollars, med et årligt tab på op til 3,3 milliarder dollars - svarende til at fratage landets tekstilindustri næsten halvdelen af sin amerikanske markedsandel.
Mere kritisk er det, at faldet i eksporten har udløst en bølge af fyringer i branchen. Indtil videre har 27 små og mellemstore tekstilfabrikker i Bangladesh indstillet produktionen på grund af tabte ordrer, hvilket har resulteret i arbejdsløshed for omkring 18.000 arbejdere. BGMEA har advaret om, at hvis tolden forbliver gældende i mere end seks måneder, vil mere end 50 fabrikker over hele landet lukke, og antallet af arbejdsløse kan overstige 100.000, hvilket yderligere påvirker den sociale stabilitet og folks levebrød i landet. Samtidig er Bangladeshs tekstilindustri stærkt afhængig af importeret bomuld (ca. 90 % af bomulden skal købes fra USA og Indien). Det kraftige fald i eksportindtægterne vil også føre til mangel på valutareserver, hvilket påvirker landets evne til at importere råvarer såsom bomuld og skaber en ond cirkel af "faldende eksport → mangel på råvarer → kapacitetsnedskæring".
II. Sri Lanka: 44% told bryder bundlinjen, søjleindustrien på randen af "kædebrud"
Sammenlignet med Bangladesh er Sri Lankas tekstilindustri mindre i skala, men ligeledes en "hjørnesten" i den nationale økonomi. Tekstil- og beklædningsindustrien bidrager med 5 % af landets BNP og 45 % af dets samlede eksportvolumen med mere end 300.000 direkte ansatte, hvilket gør den til en kerneindustri for Sri Lankas økonomiske genopretning efter krigen. Eksporten til USA er domineret af mellem- til dyre stoffer og funktionelt tøj (såsom sportstøj og undertøj). I 2023 nåede Sri Lankas tekstileksport til USA 1,8 milliarder dollars, hvilket tegnede sig for 7 % af det amerikanske importmarked for mellem- til dyre stoffer.
Den amerikanske forhøjelse af Sri Lankas toldsats til 44 % denne gang gør landet til et af de land, der har de højeste toldsatser i denne runde af "gensidige toldsatser". Ifølge en analyse fra Sri Lanka Apparel Exporters Association (SLAEA) vil denne toldsats direkte øge landets tekstileksportomkostninger med omkring 30 %. Hvis vi tager Sri Lankas flagskibseksportprodukt - "økologisk bomuldsstof til sportstøj" - som eksempel, var den oprindelige eksportpris pr. meter 8 dollars. Efter toldforhøjelsen steg prisen til 11,52 dollars, mens prisen på lignende produkter importeret fra Indien og Vietnam kun er 9-10 dollars. Priskonkurrenceevnen for srilankanske produkter er næsten fuldstændig udhulet.
I øjeblikket har en række eksportvirksomheder i Sri Lanka modtaget "ordresuspenderingsmeddelelser" fra amerikanske kunder. For eksempel producerede Brandix Group, Sri Lankas største beklædningseksportør, oprindeligt funktionelt undertøj til det amerikanske sportsmærke Under Armour med en månedlig ordrevolumen på 500.000 stykker. Nu har Under Armour på grund af toldproblemer overført 30% af sine ordrer til fabrikker i Vietnam. En anden virksomhed, Hirdaramani, udtalte, at hvis tolden ikke ophæves, vil deres eksportforretning til USA lide tab inden for tre måneder, og den kan blive tvunget til at lukke to fabrikker i Colombo, hvilket vil påvirke 8.000 arbejdspladser. Derudover er Sri Lankas tekstilindustri afhængig af modellen "forarbejdning med importerede materialer" (importerede råvarer tegner sig for 70% af det samlede antal). Blokeringen af eksporten vil føre til ophobning af råvarelagre, hvilket vil optage virksomhedernes driftskapital og yderligere forværre deres driftsvanskeligheder.
III. Amerikansk indenlandsk sektor: Uro i forsyningskæden + stigende omkostninger, industri fanget i "dilemma"
Den amerikanske regerings toldpolitik, der tilsyneladende er rettet mod "udenlandske konkurrenter", har faktisk forårsaget en "modreaktion" mod den indenlandske tekstil- og beklædningsindustri. Som verdens største importør af tekstiler og beklædning (med en importmængde på 120 milliarder dollars i 2023) udviser den amerikanske tekstil- og beklædningsindustri et mønster af "indenlandsk produktion opstrøms og importafhængighed nedstrøms" - indenlandske virksomheder producerer primært råmaterialer såsom bomuld og kemiske fibre, mens 90 % af de færdige beklædningsprodukter er afhængige af import. Bangladesh og Sri Lanka er vigtige kilder til tøj i mellem- til lavpris og stoffer i mellem- til højpris til USA.
Toldstigningen har direkte øget indkøbsomkostningerne for amerikanske indenlandske virksomheder. En undersøgelse foretaget af American Apparel and Footwear Association (AAFA) viser, at den gennemsnitlige profitmargin for amerikanske tekstil- og beklædningsleverandører i øjeblikket kun er 3%-5%. En told på 37%-44% betyder, at virksomhederne enten "selve absorberer omkostningerne" (hvilket fører til tab) eller "overfører dem til slutpriserne". Hvis vi tager JC Penney, en amerikansk indenlandsk detailhandler, som eksempel, var den oprindelige detailpris på jeans købt fra Bangladesh 49,9 dollars. Efter toldstigningen skal detailprisen stige til 68,9 dollars, en stigning på næsten 40%. Hvis prisen ikke øges, vil profitten pr. par bukser falde fra 3 dollars til 0,5 dollars, hvilket næsten ikke efterlader nogen profit.
Samtidig har usikkerheden i forsyningskæden sat virksomheder i et "beslutningsdilemma". Julia Hughes, formand for AAFA, påpegede på en nylig branchekonference, at amerikanske virksomheder oprindeligt planlagde at reducere risici ved at "diversificere indkøbssteder" (såsom at overføre nogle ordrer fra Kina til Bangladesh og Sri Lanka). Den pludselige optrapning af toldpolitikken har imidlertid forstyrret alle planer: "Virksomheder ved ikke, hvilket land der bliver det næste, der bliver ramt af toldstigninger, og de ved heller ikke, hvor længe toldsatserne vil vare. De tør ikke let underskrive langsigtede kontrakter med nye leverandører, endsige investere midler i at opbygge nye forsyningskædekanaler." I øjeblikket har 35 % af amerikanske beklædningsimportører udtalt, at de vil "suspendere underskrivelsen af nye ordrer", og 28 % af virksomhederne er begyndt at revurdere deres forsyningskæder og overvejer at overføre ordrer til Mexico og mellemamerikanske lande, der ikke er dækket af told. Produktionskapaciteten i disse regioner er dog begrænset (kun i stand til at påtage sig 15 % af den amerikanske beklædningsimport), hvilket gør det vanskeligt at udfylde det markedshul, som Bangladesh og Sri Lanka har efterladt på kort sigt.
Derudover vil de amerikanske forbrugere i sidste ende "betale regningen". Data fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics viser, at det amerikanske forbrugerprisindeks (CPI) for beklædning er steget med 3,2 % år-til-år siden 2024. Den fortsatte gæring af toldpolitikken kan føre til en yderligere stigning i beklædningspriserne på 5 %-7 % inden årets udgang, hvilket yderligere intensiverer inflationspresset. For lavindkomstgrupper tegner beklædningsudgifter sig for en relativt høj andel af den disponible indkomst (ca. 8 %), og stigende priser vil direkte påvirke deres forbrugskapacitet og dermed begrænse efterspørgslen på det amerikanske indenlandske beklædningsmarked.
IV. Genopbygning af den globale tekstilforsyningskæde: Kortsigtet kaos og langsigtet tilpasning sameksisterer
Den amerikanske eskalering af toldsatserne på Bangladesh og Sri Lanka er i bund og grund et mikrokosmos af "geopolitiseringen" af den globale tekstilforsyningskæde. På kort sigt har denne politik ført til en "vakuumzone" i den globale mellem- til lavprisforsyningskæde for beklædning – ordretab i Bangladesh og Sri Lanka kan ikke fuldt ud absorberes af andre lande på kort sigt, hvilket kan udløse "lagermangel" for nogle amerikanske detailhandlere. Samtidig vil nedgangen i tekstilindustrien i disse to lande også påvirke efterspørgslen efter upstream-råvarer såsom bomuld og kemiske fibre, hvilket vil have en indirekte indvirkning på bomuldseksporterende lande som USA og Indien.
På lang sigt kan den globale tekstilforsyningskæde accelerere sin tilpasning mod "nearshoring" og "diversificering": Amerikanske virksomheder kan muligvis overføre yderligere ordrer til Mexico og Canada (som nyder godt af toldpræferencer i henhold til den nordamerikanske frihandelsaftale), europæiske virksomheder kan øge deres indkøb fra Tyrkiet og Marokko, mens kinesiske tekstilvirksomheder, der er afhængige af deres "fordele ved den fulde industrielle kæde" (et komplet system fra bomuldsdyrkning til fremstilling af færdige produkter), kan overtage nogle mellemstore til dyre ordrer (såsom funktionelle stoffer og miljøvenligt tøj) overført fra Bangladesh og Sri Lanka. Denne tilpasningsproces vil dog tage tid (anslået 1-2 år) og vil blive ledsaget af øgede omkostninger til genopbygning af forsyningskæden, hvilket gør det vanskeligt fuldt ud at afhjælpe den nuværende uro i industrien på kort sigt.
For kinesiske tekstilvirksomheder inden for udenrigshandel medfører denne runde af tolduro både udfordringer (behovet for at håndtere svag global efterspørgsel og konkurrence i forsyningskæden) og skjulte muligheder. De kan styrke samarbejdet med lokale fabrikker i Bangladesh og Sri Lanka (såsom at yde teknisk support og fælles produktion) for at undgå amerikanske toldbarrierer. Samtidig kan de øge indsatsen for at udforske vækstmarkeder som Sydøstasien og Afrika, hvilket reducerer afhængigheden af et enkelt marked i Europa og USA og derved opnår en mere gunstig position i genopbygningen af den globale forsyningskæde.
Opslagstidspunkt: 16. august 2025