Indiens tekstilindustri oplever en "sommerfugleeffekt" udløst af bomuldsforsyningskæden. Som en stor global eksportør af bomuldsstof er det årlige fald på 8 % i Indiens eksport af bomuldsstof i andet kvartal af 2024 understøttet af en stigning i de indenlandske bomuldspriser på grund af reduceret produktion. Data viser, at Indiens spotpriser på bomuld steg med 22 % fra starten af 2024 til 2. kvartal, hvilket direkte øgede produktionsomkostningerne for bomuldsstof og svækkede landets priskonkurrenceevne på det internationale marked.
Ringvirkninger bag reduceret produktion
Faldet i Indiens bomuldsproduktion er ikke tilfældigt. I løbet af plantesæsonen 2023-2024 led store produktionsområder som Maharashtra og Gujarat af unormal tørke, hvilket resulterede i et fald på 15 % i bomuldsudbyttet pr. arealenhed i forhold til året før. Den samlede produktion faldt til 34 millioner baller (170 kg pr. balle), det laveste niveau i de seneste fem år. Manglen på råvarer udløste direkte prisstigninger, og producenter af bomuldsstof har en svag forhandlingsstyrke: små og mellemstore tekstilfabrikker tegner sig for 70 % af Indiens tekstilindustri og kæmper for at fastholde råvarepriserne gennem langtidskontrakter, da de passivt er nødt til at acceptere omkostningsoverførsler.
Reaktionen på det internationale marked er endnu mere ligetil. Midt i omdirigeringen fra konkurrenter som Bangladesh og Vietnam faldt Indiens eksportordrer af bomuldsstof til EU og USA med henholdsvis 11 % og 9 %. EU-købere er mere tilbøjelige til at vende sig mod Pakistan, hvor bomuldspriserne forbliver stabile på grund af en rekordhøst, og prisudbuddet for lignende bomuldsstof er 5 %-8 % lavere end Indiens.
Politisk værktøjskasse til at bryde dødvandet
Stillet over for den vanskelige situation viser den indiske regerings reaktion en dobbelt logik: "kortsigtet nødhjælp + langsigtet transformation":
- Afskaffelse af importtold på bomuldsgarn: Hvis politikken implementeres, vil Indien fritage importeret bomuldsgarn fra den nuværende basistold på 10 % og en yderligere skat på 5 %. Ifølge estimater fra Indiens tekstilministerium kan dette skridt reducere omkostningerne ved import af bomuldsgarn med 15 %, og det forventes at øge den månedlige import af bomuldsgarn med 50.000 tons, hvilket vil udfylde 20 % af det indenlandske råvareunderskud og lette presset på råvareproducenter af bomuldsstof.
- Satser på genbrugsbomuldssporet: Regeringen planlægger at yde en toldrabat på 3% for eksport af genbrugsbomuldsstoffer gennem "Recycled Fiber Export Incentive Program" og samarbejde med brancheforeninger om at etablere et kvalitetscertificeringssystem for genbrugsbomuld. I øjeblikket tegner Indiens eksport af genbrugsbomuldsstoffer sig for mindre end 5%, mens det globale marked for genbrugstekstiler vokser med en årlig rate på 12%. Politiske udbytter forventes at drive eksporten af denne kategori til at overstige 1 milliard dollars i 2024.
Branchens angst og forventninger
Tekstilvirksomheder ser stadig effekten af politikkerne. Sanjay Thakur, formand for Federation of Indian Textile Industries, påpegede: "Toldnedsættelse kan imødekomme det presserende behov, men transportcyklussen for importeret bomuldsgarn (45-60 dage for import fra Brasilien og USA) kan ikke fuldt ud erstatte den lokale forsyningskædes umiddelbarhed." Endnu mere afgørende er det, at den internationale markedsefterspørgsel efter bomuldsstof skifter fra "lav prisprioritet" til "bæredygtighed" - EU har lovgivet, at andelen af genbrugsfibre i tekstilråmaterialer ikke må være mindre end 50 % inden 2030, hvilket er den centrale logik bag Indiens promovering af eksport af genbrugsbomuld.
Denne krise udløst af bomuld kan tvinge Indiens tekstilindustri til at accelerere sin transformation. Når den kortsigtede politiske buffer og det langsigtede sporskifte danner en synergi, vil det være et vigtigt vindue til at observere omstruktureringen af den globale tekstilforsyningskæde, hvorvidt Indiens eksport af bomuldsstof kan stoppe faldet og komme sig i andet halvår af 2024.
Opslagstidspunkt: 05.08.2025