Den 5. august 2025 lancerede Indien og Storbritannien officielt den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale (herefter benævnt "Indien-UK FTA"). Dette skelsættende handelssamarbejde omformer ikke blot de bilaterale økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, men sender også ringvirkninger gennem den globale udenrigshandelssektor for tekstiler. "Nultold"-bestemmelserne for tekstilindustrien i aftalen omskriver direkte det konkurrenceprægede landskab på Storbritanniens tekstilimportmarked og udgør især potentielle udfordringer for kinesiske tekstileksportvirksomheder, der længe har domineret markedet.
Kernen i aftalen: Nul told på 1.143 tekstilkategorier, Indien retter sig mod Storbritanniens inkrementelle marked
Tekstilindustrien skiller sig ud som en af de vigtigste modtagere af frihandelsaftalen mellem Indien og Storbritannien: 1.143 tekstilkategorier (dækker store segmenter såsom bomuldsgarn, gråt stof, konfektionstøj og boligtekstiler) eksporteret fra Indien til Storbritannien er fuldt fritaget for told og tegner sig for cirka 85 % af kategorierne på Storbritanniens tekstilimportliste. Før dette var indiske tekstilprodukter, der kom ind på det britiske marked, underlagt toldsatser på mellem 5 % og 12 %, mens nogle produkter fra store konkurrenter som Kina og Bangladesh allerede nød godt af lavere afgiftssatser under den generelle præferenceordning (GSP) eller bilaterale aftaler.
Den fuldstændige fjernelse af toldsatser har direkte forbedret indiske tekstilprodukters priskonkurrenceevne på det britiske marked. Ifølge beregninger fra Confederation of Indian Textile Industry (CITI) kan prisen på indisk konfektionstøj på det britiske marked reduceres med 6-8 % efter fjernelsen af toldsatserne. Prisforskellen mellem indiske og kinesiske 同类-produkter vil mindskes fra de tidligere 3-5 % til under 1 %, og nogle produkter i mellem- til lavprissegmentet kan endda opnå prisparitet eller overgå kinesiske modparter.
Målt på markedsstørrelse er Storbritannien den tredjestørste tekstilimportør i Europa med en årlig tekstilimportvolumen på 26,95 milliarder USD (data fra 2024). Heraf tegner beklædningsgenstande sig for 62 %, boligtekstiler for 23 % og stoffer og garner for 15 %. I lang tid har Kina, takket være sin komplette industrikæde, stabile kvalitet og fordele i stor skala, haft 28 % af Storbritanniens tekstilimportmarked, hvilket gør landet til Storbritanniens største tekstilleverandør. Selvom Indien er verdens næststørste tekstilproducent, er landets andel på det britiske marked kun 6,6 %, primært med fokus på mellemprodukter såsom bomuldsgarn og gråt stof, mens eksport af færdigsyet beklædningsgenstand med høj værditilvækst tegner sig for mindre end 30 %.
Ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen mellem Indien og Storbritannien har åbnet et "trinvis vindue" for Indiens tekstilindustri. I en erklæring, der blev offentliggjort efter aftalens ikrafttræden, erklærede Indiens tekstilministerium klart sit mål om at øge tekstileksporten til Storbritannien fra 1,78 milliarder USD i 2024 til 5 milliarder USD inden for de næste tre år, med en markedsandel på over 18 %. Det betyder, at Indien planlægger at omdirigere cirka 11,4 procentpoint fra den eksisterende markedsandel, og Kina, som den største leverandør på det britiske marked, vil blive dets primære konkurrencemål.
Udfordringer for Kinas tekstilindustri: Pres på mellem- til lavprismarkeder, fordele ved forsyningskæden forbliver, men årvågenhed er nødvendig
For kinesiske tekstileksportvirksomheder fokuserer udfordringerne i forbindelse med frihandelsaftalen mellem Indien og Storbritannien primært på mellem- til lavprissegmentet for produkter. I øjeblikket tegner mellem- til lavpriskonfektionsprodukter (såsom fritidstøj og basale boligtekstiler) sig for cirka 45 % af Kinas tekstileksport til Storbritannien. Disse produkter har lave tekniske barrierer, hård homogen konkurrence, og prisen er den centrale konkurrencefaktor. Indien kan med fordele inden for lønomkostninger (den gennemsnitlige månedsløn for indiske tekstilarbejdere er omkring 1/3 af den i Kina) og bomuldsressourcer (Indien er verdens største bomuldsproducent) kombineret med toldnedsættelser tiltrække britiske detailhandlere til at flytte en del af deres mellem- til lavprisordrer til Indien.
Fra specifikke virksomheders perspektiv har indkøbsstrategierne hos store britiske detailkæder (såsom Marks & Spencer, Primark og ASDA) vist tegn på tilpasning. Ifølge branchekilder har Primark underskrevet langsigtede leveringsaftaler med 3 indiske beklædningsfabrikker og planlægger at øge indkøbsforholdet for mellem- til lavpris fritidstøj fra de tidligere 10 % til 30 %. Marks & Spencer oplyste også, at de vil øge indkøbsvolumenet af indiskproducerede boligtekstilprodukter i efterårs- og vintersæsonen 2025-2026 med et indledende mål for en andel på 15 %.
Kinas tekstilindustri er dog ikke forsvarsløs. Industrikædens integritet og fordelene ved produkter med høj værditilvækst er fortsat nøglen til at modstå konkurrencen. På den ene side har Kina en komplet industrikæde fra kemiske fibre, spinding, vævning, trykning og farvning til færdiglavet beklædningsgenstand. Industrikædens responshastighed (med en gennemsnitlig ordreleveringscyklus på ca. 20 dage) er meget hurtigere end Indiens (ca. 35-40 dage), hvilket er afgørende for fast fashion-mærker, der kræver hurtig iteration. På den anden side er Kinas teknologiske akkumulering og produktionskapacitetsfordele inden for high-end tekstiler (såsom funktionelle stoffer, genbrugsfiberprodukter og smarte tekstiler) vanskelige for Indien at overgå på kort sigt. For eksempel tegner Kinas eksport af genbrugspolyesterstoffer og antibakterielle boligtekstiler til Storbritannien sig for mere end 40 % af det britiske marked, primært rettet mod kunder i mellem- til high-end-klassen, og dette segment er mindre påvirket af told.
Derudover afdækker den "globale struktur" af kinesiske tekstilvirksomheder også risiciene ved et indre marked. I de senere år har mange kinesiske tekstilvirksomheder etableret produktionsbaser i Sydøstasien og Afrika for at komme ind på det europæiske marked ved at udnytte lokale toldpræferencer. For eksempel kan Shenzhou Internationals fabrik i Vietnam nyde godt af nul told gennem frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, og virksomhedens eksport af sportstøj til Storbritannien tegner sig for 22 % af Storbritanniens importmarked for sportstøj. Denne del af virksomheden er midlertidigt ikke direkte påvirket af frihandelsaftalen mellem Indien og Storbritannien.
Udvidet industriel påvirkning: Accelereret regionalisering af den globale tekstilforsyningskæde, virksomheder skal fokusere på "differentieret konkurrence"
Ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen mellem Indien og Storbritannien er i bund og grund et mikrokosmos af den globale tendens til "regionalisering" og "aftalebaseret" udvikling af tekstilforsyningskæden. I de senere år er bilaterale frihandelsaftaler som f.eks. frihandelsaftalen mellem EU og Indonesien, frihandelsaftalen mellem Storbritannien og Indien og frihandelsaftalen mellem USA og Vietnam blevet intensivt indgået. En af kernelogikkene er at opbygge "nære forsyningskæder" eller "allierede forsyningskæder" gennem toldpræferencer, og denne tendens omformer reglerne for global tekstilhandel.
For tekstilvirksomheder verden over skal indsatsstrategier fokusere på "differentiering":
Indiske virksomheder: På kort sigt er de nødt til at håndtere problemer som utilstrækkelig produktionskapacitet og stabilitet i forsyningskæden (f.eks. udsving i bomuldspriserne, strømmangel) for at undgå leveringsforsinkelser forårsaget af stigende ordrer. På lang sigt er de nødt til at øge andelen af produkter med høj værditilvækst og bryde med afhængigheden af markedet i mellem- til lavprissegmentet.
Kinesiske virksomheder: På den ene side kan de konsolidere deres andel på high-end-markedet gennem teknologisk opgradering (f.eks. udvikling af miljøvenlige stoffer og funktionelle fibre). På den anden side kan de styrke et dybdegående samarbejde med britiske mærker (f.eks. ved at levere skræddersyet design og hurtige forsyningskædetjenester) for at øge kundetilfredsheden. Samtidig kan de udnytte "Belt and Road"-initiativet til at undgå toldbarrierer gennem omladning via tredjelande eller udenlandsk produktion.
Britiske detailhandlere: De er nødt til at finde en balance mellem omkostninger og stabilitet i forsyningskæden. Selvom indiske produkter har betydelige prisfordele, står de over for højere risici i forsyningskæden. Kinesiske produkter tilbyder, omend lidt dyrere, mere garanteret kvalitet og leveringsstabilitet. Det forventes, at det britiske marked i fremtiden vil præsentere et dobbelt forsyningsmønster med "high-end fra Kina + mid-to-low-end fra Indien".
Generelt set er virkningen af frihandelsaftalen mellem Indien og Storbritannien på tekstilindustrien ikke "forstyrrende", men fremmer snarere opgraderingen af markedskonkurrencen fra "priskrige" til "værdikrige". Kinesiske tekstileksportvirksomheder skal være opmærksomme på tab af markedsandele i mellem- til lavprissegmentet på kort sigt og på lang sigt opbygge nye konkurrencefordele under de nye handelsregler gennem opgradering af industrikæder og global layout.
Opslagstidspunkt: 22. august 2025