For nylig udsendte Bureau of Indian Standards (BIS) officielt en meddelelse, der meddelte, at de fra den 28. august 2024 vil implementere obligatorisk BIS-certificering for tekstilmaskiner (både importerede og indenlandsk producerede). Denne politik dækker nøgleudstyr i tekstilindustrikæden og har til formål at regulere markedsadgang, forbedre udstyrets sikkerhed og kvalitetsstandarder. Samtidig vil den have direkte indflydelse på globale eksportører af tekstilmaskiner, især producenter fra store leverandørlande som Kina, Tyskland og Italien.
I. Analyse af kerneindholdet i politikken
Denne BIS-certificeringspolitik dækker ikke alle tekstilmaskiner, men fokuserer på kerneudstyr i tekstilproduktionsprocessen med klare definitioner af certificeringsstandarder, cyklusser og omkostninger. De specifikke detaljer er som følger:
1. Omfang af udstyr dækket af certificering
Meddelelsen inkluderer tydeligt to typer af vigtige tekstilmaskiner på den obligatoriske certificeringsliste, som begge er kerneudstyr til produktion og dybdeforarbejdning af tekstilstoffer:
- Vævemaskiner: Dækker mainstream-modeller såsom luftstrålevæve, vandstrålevæve, rapiervæve og projektilvæve. Disse apparater er kerneudstyr til stofproduktion inden for bomuldsspinding, kemisk fiberspinding osv. og bestemmer direkte væveeffektiviteten og kvaliteten af stoffer.
- Broderimaskiner: Herunder forskellige computerstyrede broderimaskiner såsom flade broderimaskiner, håndklædebroderimaskiner og pailletbroderimaskiner. De bruges hovedsageligt til dekorativ forarbejdning af beklædning og boligtekstiler og er nøgleudstyr i de højværdiskabende led i tekstilindustriens kæde.
Det er værd at bemærke, at politikken i øjeblikket ikke dækker upstream- eller mid-stream-udstyr såsom spindemaskiner (f.eks. rovingrammer, spinderammer) og tryk-/farvemaskiner (f.eks. sættemaskiner, farvemaskiner). Branchen forudsiger dog generelt, at Indien gradvist kan udvide kategorien af tekstilmaskiner, der er underlagt BIS-certificering, i fremtiden for at opnå fuld kvalitetskontrol i hele branchekæden.
2. Kernecertificeringsstandarder og tekniske krav
Alle tekstilmaskiner, der er omfattet af certificeringsområdet, skal overholde to kernestandarder udpeget af den indiske regering, som har klare indikatorer for sikkerhed, ydeevne og energiforbrug:
- IS 14660 Standard: Fulde navn Tekstilmaskiner – Vævemaskiner – Sikkerhedskrav. Den fokuserer på at regulere mekanisk sikkerhed (f.eks. beskyttelsesanordninger, nødstopfunktioner), elektrisk sikkerhed (f.eks. isoleringsevne, krav til jordforbindelse) og driftssikkerhed (f.eks. støjforebyggelse, indikatorer for vibrationsforebyggelse) for vævemaskiner for at undgå personskade på operatører under udstyrets drift.
- IS 15850 Standard: Fulde navn Tekstilmaskiner – Broderimaskiner – Ydelses- og sikkerhedsspecifikationer. Ud over at dække sikkerhedskrav svarende til dem for vævemaskiner, stiller den også yderligere krav til synøjagtighed (f.eks. stinglængdefejl, mønstergendannelse), driftsstabilitet (f.eks. problemfri kontinuerlig driftstid) og energieffektivitet af broderimaskiner for at sikre, at udstyret opfylder produktionsbehovene hos indiske tekstilvirksomheder.
Virksomheder bør bemærke, at disse to standarder ikke er fuldt ud ækvivalente med internationalt anerkendte ISO-standarder (f.eks. ISO 12100 maskinsikkerhedsstandard). Nogle tekniske parametre (såsom spændingstilpasning og miljøtilpasningsevne) skal justeres i henhold til Indiens lokale elnetforhold og klima, hvilket kræver målrettet modifikation og testning af udstyr.
3. Certificeringscyklus og -proces
- Ifølge den proces, der er beskrevet af BIS, skal virksomheder gennemgå 4 kernepunkter for at gennemføre certificeringen, med en samlet cyklus på cirka 3 måneder. Den specifikke proces er som følger: Indsendelse af ansøgning: Virksomheder skal indsende en certificeringsansøgning til BIS ledsaget af tekniske dokumenter om udstyret (f.eks. designtegninger, tekniske parameterark), beskrivelser af produktionsprocesser og andet materiale.
- Stikprøvetestning: BIS-udpegede laboratorier vil udføre fuldstændig testning af de udstyrsprøver, der indsendes af virksomheder, herunder sikkerhedspræstationstest, driftspræstationstest og holdbarhedstest. Hvis testningen mislykkes, skal virksomhederne rette prøverne og indsende dem til fornyet testning.
- Fabriksrevision: Hvis stikprøvetestningen består, vil BIS-revisorer udføre en revision på stedet af virksomhedens produktionsfabrik for at verificere, om produktionsudstyret, kvalitetskontrolsystemet og indkøbsprocessen for råvarer opfylder certificeringskravene.
- Udstedelse af certifikat: Efter at fabriksrevisionen er bestået, udsteder BIS certificeringscertifikatet inden for 10-15 arbejdsdage. Certifikatet er normalt gyldigt i 2-3 år og kræver en revurdering før udløb.
Det er især vigtigt at bemærke, at hvis en virksomhed er "importør" (dvs. udstyret er produceret uden for Indien), skal den også indsende yderligere materiale, såsom kvalifikationscertifikatet fra den lokale indiske agent og en forklaring af tolddeklarationsprocessen for import, hvilket kan forlænge certificeringsprocessen med 1-2 uger.
4. Stigning i certificeringsomkostninger og sammensætning
Selvom meddelelsen ikke klart specificerer det specifikke beløb for certificeringsgebyrer, angiver den tydeligt, at "de relevante omkostninger for virksomheder vil stige med 20 %". Denne omkostningsstigning består hovedsageligt af tre dele:
- Test- og revisionsgebyrer: Gebyret for stikprøvetestning fra BIS-udpegede laboratorier (testgebyret for et enkelt udstyr er ca. 500-1.500 amerikanske dollars, afhængigt af udstyrstypen) og gebyret for fabriksrevision (engangsrevisionsgebyret er ca. 3.000-5.000 amerikanske dollars). Denne del af gebyret tegner sig for ca. 60 % af den samlede omkostningsstigning.
- Gebyrer for udstyrsændringer: Noget af virksomhedens eksisterende udstyr opfylder muligvis ikke IS 14660- og IS 15850-standarderne (f.eks. mangel på sikkerhedsudstyr, elektriske systemer, der ikke overholder indiske spændingsstandarder), hvilket kræver tekniske ændringer. Ændringsomkostningerne tegner sig for omkring 30 % af den samlede omkostningsstigning.
- Proces- og lønomkostninger: Virksomheder skal sørge for særligt personale til at koordinere certificeringsprocessen, forberede materialer og samarbejde om revisionen. Samtidig kan de være nødt til at hyre lokale konsulentbureauer til assistance (især for udenlandske virksomheder). Denne del af de skjulte omkostninger tegner sig for omkring 10 % af den samlede omkostningsstigning.
II. Baggrund og mål for politikken
Indiens indførelse af obligatorisk BIS-certificering for tekstilmaskiner er ikke en midlertidig foranstaltning, men en langsigtet plan baseret på den lokale industris udviklingsbehov og markedstilsynsmål. Den centrale baggrund og målsætninger kan opsummeres i tre punkter:
1. Reguler det lokale marked for tekstilmaskiner og eliminer udstyr af lav kvalitet
I de senere år har Indiens tekstilindustri udviklet sig hurtigt (produktionsværdien af Indiens tekstilindustri var ca. 150 milliarder amerikanske dollars i 2023, hvilket tegner sig for ca. 2 % af BNP). Der er dog et stort antal tekstilmaskiner af lav kvalitet, der ikke opfylder standarderne på det lokale marked. Noget importeret udstyr har potentielle sikkerhedsrisici (såsom elektriske fejl, der forårsager brande, manglende mekanisk beskyttelse, der fører til arbejdsrelaterede skader) på grund af manglen på ensartede standarder, mens noget udstyr produceret af små lokale fabrikker har problemer såsom bagudgående ydeevne og højt energiforbrug. Gennem obligatorisk BIS-certificering kan Indien frasortere udstyr af høj kvalitet, der opfylder standarderne, gradvist eliminere produkter af lav kvalitet og høj risiko og forbedre produktionssikkerheden og effektiviteten i hele tekstilindustrikæden.
2. Beskyt lokale tekstilmaskinproducenter og reducer importafhængighed
Selvom Indien er et vigtigt tekstilland, er dets uafhængige produktionskapacitet af tekstilmaskiner relativt svag. I øjeblikket er selvforsyningsgraden for lokale tekstilmaskiner i Indien kun omkring 40%, og 60% afhænger af import (hvoraf Kina tegner sig for omkring 35%, og Tyskland og Italien tegner sig for i alt omkring 25%). Ved at fastsætte BIS-certificeringstærskler skal udenlandske virksomheder investere yderligere omkostninger i modifikation og certificering af udstyr, mens lokale virksomheder er mere bekendt med indiske standarder og hurtigere kan tilpasse sig de politiske krav. Dette reducerer indirekte Indiens markedsafhængighed af importeret udstyr og skaber udviklingsrum for den lokale tekstilmaskinindustri.
3. Tilpas dig det internationale marked og styrk indiske tekstilprodukters konkurrenceevne
I øjeblikket har det globale tekstilmarked stadig strengere krav til produktkvalitet, og kvaliteten af tekstilmaskiner påvirker direkte kvalitetsstabiliteten af stoffer og beklædning. Ved at implementere BIS-certificering tilpasser Indien kvalitetsstandarderne for tekstilmaskiner til det internationale mainstream-niveau, hvilket kan hjælpe lokale tekstilvirksomheder med at producere produkter, der bedre opfylder internationale køberes krav, og dermed forbedre indiske tekstilprodukters konkurrenceevne på det globale marked (f.eks. skal tekstiler, der eksporteres til EU og USA, opfylde strengere kvalitets- og sikkerhedsstandarder).
III. Indvirkning på globale og kinesiske tekstilmaskinvirksomheder
Politikken har forskellige konsekvenser for forskellige enheder. Blandt dem står udenlandske eksportvirksomheder (især kinesiske virksomheder) over for større udfordringer, mens lokale indiske virksomheder og overholdelse af reglerne i udlandet kan få nye muligheder.
1. For udenlandske eksportvirksomheder: Kortsigtet omkostningsstigning og højere adgangstærskel
For virksomheder fra store eksportlande af tekstilmaskiner, såsom Kina, Tyskland og Italien, er de direkte virkninger af politikken kortsigtede omkostningsstigninger og større vanskeligheder med markedsadgang:
- Omkostningssiden: Som tidligere nævnt stiger de certificeringsrelaterede omkostninger med 20 %. Hvis en virksomhed har en stor eksportskala (f.eks. eksport af 100 vævemaskiner til Indien årligt), vil de årlige omkostninger stige med hundredtusindvis af amerikanske dollars.
- Tidspunkt: Den 3-måneders certificeringscyklus kan føre til forsinkelser i ordreleveringen. Hvis en virksomhed ikke gennemfører certificeringen inden den 28. august, vil den ikke være i stand til at sende til indiske kunder og risikere muligvis at misligholde ordren.
- Konkurrencesiden: Nogle små og mellemstore udenlandske virksomheder kan blive tvunget til at trække sig ud af det indiske marked på grund af manglende evne til at afholde certificeringsomkostningerne eller hurtigt gennemføre udstyrsændringer, og markedsandelen vil være koncentreret i store virksomheder med overholdelseskapacitet.
Hvis vi tager Kina som eksempel, er Kina Indiens største importør af tekstilmaskiner. I 2023 var Kinas eksport af tekstilmaskiner til Indien cirka 1,8 milliarder amerikanske dollars. Denne politik vil direkte påvirke et eksportmarked på omkring 1 milliard amerikanske dollars, der involverer mere end 200 kinesiske tekstilmaskinvirksomheder.
2. For lokale indiske tekstilmaskinvirksomheder: En udbytteperiode for politikken
Lokale indiske tekstilmaskinvirksomheder (såsom Lakshmi Machine Works og Premier Textile Machinery) vil være de direkte begunstigede af denne politik:
- Fremtrædende konkurrencefordele: Lokale virksomheder er mere bekendt med IS-standarder og kan gennemføre certificering hurtigt uden at skulle betale de ekstra omkostninger til grænseoverskridende transport og oversøiske revisioner for udenlandske virksomheder, hvilket har flere fordele i priskonkurrencen.
- Frigørelse af markedsefterspørgsel: Nogle indiske tekstilvirksomheder, der oprindeligt var afhængige af importeret udstyr, kan skifte til at købe lokalt kompatibelt udstyr på grund af forsinkelser i certificeringen af importeret udstyr eller omkostningsstigninger, hvilket driver ordrevæksten hos lokale maskinvirksomheder.
- Motivation for teknologisk opgradering: Politikken vil også tvinge lokale virksomheder til at forbedre det tekniske niveau af udstyr for at opfylde højere standardkrav, hvilket er befordrende for opgraderingen af den lokale industri på lang sigt.
3. For Indiens tekstilindustri: Kortsigtede smerter og langsigtede fordele eksisterer side om side
For indiske tekstilvirksomheder (dvs. købere af tekstilmaskiner) viser virkningerne af politikken sig som "kortsigtet pres + langsigtede fordele":
- Kortsigtet pres: Hvis virksomheder ikke indkøber udstyr, der overholder reglerne, før den 28. august, kan de opleve problemer såsom stagnation i udstyrsfornyelsen og forsinkelser i produktionsplaner. Samtidig stiger købsomkostningerne for udstyr, der overholder reglerne (eftersom maskinvirksomheder overvælter certificeringsomkostningerne), hvilket vil øge virksomhedernes driftspres.
- Langsigtede fordele: Efter at have brugt udstyr, der opfylder BIS-standarderne, vil virksomheder opleve forbedret produktionssikkerhed (reduktion af arbejdsrelaterede ulykker), lavere udstyrsfejlrater (reduktion af tab som følge af nedetid) og højere produktkvalitetsstabilitet (forbedring af kundetilfredsheden). På lang sigt vil dette reducere de samlede produktionsomkostninger og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.
IV. Branchens anbefalinger
Som reaktion på Indiens BIS-certificeringspolitik er forskellige enheder nødt til at formulere responsstrategier baseret på deres egne situationer for at reducere risici og gribe muligheder.
1. Udenlandske eksportvirksomheder: Grib tiden, reducer omkostningerne og styrk overholdelsen af reglerne
- Fremskynd certificeringsprocessen: Det anbefales, at virksomheder, der endnu ikke har påbegyndt certificeringen, straks opretter et særligt team, der skal samarbejde med BIS-udpegede laboratorier og lokale konsulentbureauer (såsom lokale indiske certificeringsbureauer) for at prioritere certificeringen af kerneprodukter og sikre, at certifikater opnås inden den 28. august.
- Optimer omkostningsstrukturen: Reducer certificeringsrelaterede omkostninger ved hjælp af batchtestning (reduktion af testgebyret pr. enhed), forhandling med leverandører om at dele modifikationsomkostninger og optimering af produktionsprocessen. Samtidig kan virksomheder forhandle med indiske kunder om at justere ordreprisen og dele en del af omkostningspresset.
- Layoutlokalisering på forhånd: Virksomheder, der planlægger at dyrke det indiske marked i dybden på lang sigt, kan overveje at etablere samlefabrikker i Indien eller samarbejde med lokale virksomheder om produktion. Dette kan på den ene side undgå visse certificeringskrav for importeret udstyr og på den anden side reducere told og transportomkostninger og dermed forbedre markedets konkurrenceevne.
2. Lokale indiske tekstilmaskinvirksomheder: Grib mulighederne, forbedr teknologien og udvid markedet
- Udvid produktionskapacitetsreserver: Som reaktion på den mulige ordrevækst skal produktionskapaciteten planlægges på forhånd, tilstrækkelig forsyning af råvarer skal sikres, og der skal undgås at gå glip af markedsmuligheder på grund af utilstrækkelig produktionskapacitet.
- Styrkelse af teknologisk forskning og udvikling: På baggrund af opfyldelse af IS-standarder skal intelligensen og energibesparelsesniveauet for udstyr yderligere forbedres (såsom udvikling af intelligente vævemaskiner og lavenergiforbrugende broderimaskiner) for at skabe en differentieret konkurrencefordel.
- Udvid kundebasen: Proaktivt skabe forbindelse til små og mellemstore tekstilvirksomheder, der oprindeligt brugte importeret udstyr, tilbyde løsninger til udskiftning af udstyr og eftersalgssupport og udvide markedsandelen.
3. Indiske tekstilvirksomheder: Planlæg tidligt, forbered flere muligheder og reducer risici
- Kontrollér eksisterende udstyr: Kontroller straks, om det eksisterende udstyr opfylder BIS-standarderne. Hvis ikke, skal der udarbejdes en plan for opdatering af udstyr inden den 28. august for at undgå at påvirke produktionen.
- Diversificer indkøbskanaler: Ud over de oprindelige importerede leverandører skal der synkront oprettes forbindelse til lokale indiske maskinvirksomheder, der overholder reglerne, for at etablere en dobbelt indkøbskanal med "import + lokal" for at reducere forsyningsrisikoen for en enkelt kanal.
- Lås omkostninger med maskinvirksomheder: Når du underskriver indkøbskontrakter, skal du tydeligt definere metoden til at afholde certificeringsomkostninger og prisjusteringsmekanismen for at undgå tvister forårsaget af efterfølgende omkostningsstigninger.
V. Fremtidsudsigter for politikken
Set ud fra branchens tendenser kan Indiens implementering af BIS-certificering for tekstilmaskiner være det første skridt i landets "opgraderingsplan for tekstilindustrien". I fremtiden kan Indien muligvis yderligere udvide kategorien af tekstilmaskiner, der er underlagt obligatorisk certificering (såsom spindemaskiner og tryk-/farvningsmaskiner), og kan hæve standardkravene (såsom at tilføje miljøbeskyttelse og intelligente indikatorer). Derudover kan Indiens standardsystem gradvist opnå gensidig anerkendelse med internationale standarder (såsom gensidig anerkendelse med EU CE-certificering), hvilket på lang sigt vil fremme standardiseringsprocessen på det globale marked for tekstilmaskiner.
For alle relevante virksomheder skal "compliance" indarbejdes i den langsigtede strategiske planlægning snarere end en kortsigtet reaktionsforanstaltning. Kun ved at tilpasse sig målmarkedets standardkrav på forhånd kan virksomhederne bevare deres fordele i den stadig hårdere globale konkurrence.
Opslagstidspunkt: 20. august 2025